8. marts: Generalforsamling, Årets Kæphest & Brunch | 25. marts: SoMe Sprint

Læs om Generalforsamling med Brunch & Kåring af Årets Kæphest. Mød op, stil op, sig din mening og fejr de gode indsatser 🎉 Og er du klar til at tage dine sociale medier til næste niveau på SoMe Sprint arrangeret af DJ Kommunikation 🚀

Vi glæder os til at se dig ❤️

Kreds Fyn & Nordatlantisk Hus

🎉 Brunch, Generalforsamling og Årets Kæphest 🐎

Vi starter dagen med det vigtigste: fællesskab og god stemning og den traditionsrige brunch fra kl. 10.00.

  • Dato: Søndag den 8. marts
  • Tid: Brunch kl. 10:00 mod tilmelding · Generalforsamling kl. 11:00 uden tilmelding
  • Sted: Nordatlantisk Hus, Odense
  • Pris: Det koster GRATIS

👉 Tilmelding til brunch: send mail til bodil.reimers@gmail.com senest 2. marts skriv Brunch GF i emnefeltet.

Dagsorden jf. vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Kredsens regnskab
  4. Forslag fra bestyrelse og medlemmer
  5. Valg (herunder suppleanter og revisorer)
  6. Fastsættelse af kredskontingent
  7. Eventuelt

Selve generalforsamlingen kræver ikke tilmelding – mød bare op kl. 11 og vær med.

---

Stil op til bestyrelsen

Vil du være med til at sætte retning for Kreds Fyn?

Har du lyst til at gøre en forskel for dine kolleger – og være med til at udvikle Kreds Fyn, fællesskabet og de events, der samler, inspirerer og rykker medlemmerne?

Som medlem af Kreds Fyns bestyrelse er du med til at:

  • skabe relevante arrangementer, debatter og netværk
  • styrke faglighed, fællesskab og synlighed
  • præge foreningens udvikling – både lokalt og fagligt
  • få indflydelse, erfaring og et stærkt netværk med dig selv i centrum

Du behøver ikke have prøvet bestyrelsesarbejde før – det vigtigste er, at du har engagement, idéer og lyst til at bidrage. Lyder det som noget for dig? Eller kender du én, der burde stille op? Så tag springet – og vær med til at gøre Kreds Fyn endnu stærkere.

Valg til bestyrelsen finder sted på generalforsamlingen.

---

Vi kårer årets Kæphest - og vær med til at fejre dem

Vi har i år modtaget hele 43 indstillinger til Årets Kæphest – det er rekord.
Tusind tak for de mange indstillinger, som tydeligt viser, at vi har rigtig mange medlemmer, der hver dag gør en stor forskel for hinanden, branchen og samfundet.

Bestyrelsen har nu gennemgået alle indstillinger og udvalgt tre nomineringer i hver af de fire kategorier.

🏆 Årets klassiske journalistik

  • Anna Munch Heydorn, TV 2 Fyn – for dækningen af socialafdelingen på Langeland

  • Kristian Isaksen, Fyens – for sin dækning af B1909

  • Signe Wolthers, DR - for valgdækning

📱 Årets digitale produkt

  • Emma Margrethe Bork, Fyens – for SoMe-indhold

  • Signe Ryge, TV 2 Fyn – for podcasten Vendepunktet

  • Danni Larsen og Marie Louise Florival Andersen, Odense Zoo – for SoMe-videoer

🚀 Årets nye vej at gå

  • P4 Fyns eftermiddagshold, DR P4 Fyn – for Missionen

  • Kristian Steve, Fyens – for SoMe-videoer som nyhedsinfluencer

  • Thomas Bansø, Fyens – for JFM Play - Nu Direkte Sport

🪨 Årets Klippe

  • Mogens Kruse, Fyens – for sit TR-arbejde

  • Christina Pankratz og Elsebeth Holtze, TV 2 – for godt kollegaskab som tekstere

  • Jørgen Volmer Nielsen 🕊️– for at stå vagt om den seriøse, nyhedstunge og samfundsrelevante journalistik

Vi håber, de nominerede – og deres kolleger – vil være med til at fejre hinanden, når vi uddeler Årets Kæphest ved generalforsamlingen den 8. marts og husk at tilmelde dig Brunch hos bodil.reimers@gmail.com senest 2. marts skriv Brunch GF i emnefeltet.

Vi glæder os til at se jer.

Spørgsmål sendes til Silja Smith sil@fyens.dk  og skriv Kæphest i emnefeltet.

---

🚀 Er du klar til at tage dine sociale medier til næste niveau?

Social Media Sprint er tilbage – og 25. marts 2026 åbner DJ Kommunikation igen dørene i "Pressen" hos Politiken, til en intensiv tour de force i kommunikation på de vigtigste sociale medie-platforme. På kort tid får du skarpe, fokuserede oplæg om trends, værktøjer og strategier, der virker lige nu.

Konferencen er skræddersyet til dig, der arbejder professionelt med sociale medier – og vil være på forkant.

  • 🎤 Oplev bl.a.
  • Steven Feraru – Creator & CEO, Højkant
  • Amalie Kaaris Lund – Influencer & Community Lead, Matas
  • Trine Riis – SoMe & Communication Advisor, KMD

Du får en stærk kombination af førende eksperter og virkelige cases, som giver dig konkret inspiration, du kan bruge med det samme 🔥

🎟️ Billetter fra 300 kr. - medlemsrabat
💻 Onlinedeltagelse for medlemmer af DJ Kommunikation: 250 kr.

Tid: 25. mar. 2026 13:00 - 16:30
Sted: Pressen · Politiken
Tilmelding senest: 24. mar. 2026 12:00

Skynd dig at sikre din plads HER – tilmelding er bindende.

Vi ses til Social Media Sprint 2026 🚀✨

Tak fordi du læste med ❤️

Kærlig hilsen Redaktionen · Skriv til os HER